Et børneperspektiv er ofte et voksenperspektiv

Hvordan skaffer vi os viden om de erfaringer, som børn gør sig med hinanden og det udbytte, de har af den praksis, som pædagoger og lærere lægger til rette for dem?

Faglig vurdering af barnet

Som fagperson har man generel viden om børn i kraft af uddannelse og erfaring. Med denne vidensform kan man foretage faglige vurderinger af børn, og man kan vurdere, hvad der er til ”barnets bedste”.  Man ser barnet gennem sin position som voksen og som fagperson og vurderer barnet i et udefra-perspektiv. Ofte vil dette perspektiv på barnet forsøge at beskrive barnets karakteregenskaber, som giver grundlag for barnets motiver og handlinger uafhængig af kontekst (Warming 2011).

Indsigt i barnets erfaringer

En anden kilde til viden om børn kræver et perspektivskifte fra et se barnet til at se med barnet ind i de sammenhænge, hvor barnet færdes  Det kræver, at man sætter sig for at undersøge, hvordan børnegruppen eller et specifikt barn erfarer forskellige kontekster i sin hverdag. Man kan understøtte sin tilgang med metoder, hvor barnet eller børnegruppen inviteres til at give deres besyv til kende om eget hverdagsliv på deres egne betingelser. En sådan tilgang kan kaldes for et tilstræbt indefra-perspektiv med blik for såvel barn som kontekst (Warming 2011, Højholt mfl. 2014).

Et børneperspektiv vil ofte overraske

Flere undersøgelser peger på, at i såvel samspillet med børn som i refleksioner over barnets trivsel, er det oftest den voksnes perspektiv, som dominerer. Hvis man vil indtage et børneperspektiv kræver det en åbenhed for at ville lade sig fortælle noget, også noget som er i modstrid med ens egen mening og som kræver, at man går i dialog med sig selv og sin egen forståelse af situationen (Svinth 2013, Schwartz 2015).

Hvordan kommer I på sporet af et børneperspektiv?

Et børneperspektiv, som søger viden om børnelivet indefra, forholder sig til spørgsmål som ”Hvordan oplever Oscar mon denne situation?” “Hvordan oplever Oscar mon de andre børn og mig som voksen i den pågældende situation?” “Hvordan oplever børnene de læringsrum, vi skaber for dem?”

Ønsker I at vide mere

om et børneperspektiv som metodisk tilgang eller ønsker I foredrag/workshop om, hvordan I som institution kan arbejde med inklusion ud fra denne synsvinkel, kan I kontakte Charlotte Brønsted fra Inklusionsakademiet (charlotte.broensted@inklusionsakademiet.dk).

 

  • Højholt, Charlotte m.fl.  (2014) ”Børnefællesskaber: om de andre børns betydning” Frydenlund
  • Svinth, Lone (2013) ”Pædagogers åbenhed for børnenes perspektiver og børns deltagelsesmuligheder i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter” i Psyke og logos, årgangs 34, nr. 1
  • Schwartz, Persille (2015) “Tre fund om børneperspektiver”, EVA
  • Warming, Hanne (2011) ”Børneperspektiver: børn som ligeværdige medspillere i pædagogisk og socialt arbejde”, Akademisk Forlag