Socialisering og arenaer for deltagelse

Moderne barndom medfører, at næsten alle børn i 3-5 års alderen i Danmark vokser op i to arenaer givet ved familielivet og institutionslivet. Det har givet barndomsforskere anledning til at overveje om, hvordan livet uden for hjemmet bidrager til at forme barnet.

Barnet lever deres liv på tværs af arenaer i hverdagen

Moderne børns identitetsdannelse bliver til i to verdener, som teoretisk indfanges med begrebet dobbeltsocialisering (Dencik m.fl 1999). Nogle vil endda hævde, at der er tale om en multisocialisering, fordi mange børn kan have mere end to primære arenaer i deres hverdagsliv, eksempelvis børn som deler deres liv mellem mor og far, men også i relation til eksempelvis fritidsinteresser (Ankerstjerne og Brostrøm 2013).

Har forældre stadig en betydning for identitetsdannelsen?

I en mere traditionel forståelse af socialisering bliver der lagt vægt på den primære socialisering i hjemmet (f.eks. Jerlang 2003), men moderne opvækstvilkår har sat gang i overvejelserne om forældres betydning for børns socialisering. Forskning viser, at relationer til de andre børn har størst betydning for den del af barnets liv, som foregår uden for hjemmet. Af sekundær betydning for børn er de aktiviteter, som foregår og de voksne, som barnet har adgang til, når barnet opholder sig uden for hjemmet. Familien ser dog ud til at have afgørende betydning i relation til barnets socialisering og deltagelsesmuligheder, også uden for hjemmet. Kvalificeret omsorg i familien forudser sikker tilknytning og forældrenes værdier påvirker børnenes valg af venner (Dencik, Jørgensen og Sommer 2008).

Forståelse af et barn involverer indsigt i barnets liv på tværs af hverdagens arenaer

Hvordan de to hovedarenaer i øvrigt påvirker barnets deltagelsesmuligheder er en kompleks affære, som man vanskeligt kan udsige bestemte årsagssammenhænge for. I aktuel forskning er der en del opmærksomhed på overgange mellem deltagelsesarenaerne og hvad de betyder for, at barnet kan udfolde sine kompetencer og sin sociale orientering (Larsen og Højholt i Aabro 2014, Højholt 2013).

Hvilken forståelse af socialisering står I på?

Når fagpersoner vil gribe ind i forhold til børn med uhensigtsmæssig adfærd bliver det vigtigt, hvilke forståelser af socialisering, der ligger til grund. Fagpersoner kan vælge at forklare problemet alene med hjemmets betydning, mens begreberne dobbelt- eller multisocialisering åbner for at se samtidige arenaer og overgange i barnets liv, som i barnets optik har betydning for muligheder og begrænsninger for deltagelse.

Ønsker I at vide mere

om socialisering og børn deltagelse i et opsplittet hverdagsliv eller ønsker I foredrag/workshop om, hvordan I som institution kan arbejde med inklusion ud fra denne synsvinkel, kan I kontakte Charlotte Brønsted fra Inklusionsakademiet (charlotte.broensted@inklusionsakademiet.dk).

  • Ankerstjerne og Brostøm (2015) ”Håndbog til pædagoguddannelsen; ti perspektiver på pædagogik” Hans Reitzel
  • Dencik, Lars m.fl. (1999) ”Børn og familie i det postmoderne samfund” Hans Reitzel
  • Højholt, Charlotte (2011) ”Børn i vanskeligheder” Dansk Psykologisk Forlag
  • Jerlang, Esben og Erlang, Jesper (2003) ”Socialisering og habitus; individ, familie og samfund” Hans Reitzel
  • Larsen, Maja Røn og Højholt, Charlotte (2014) i Aabro, Christian (red.) ”Læring i daginstitutioner – et erobringsforsøg” Dafolo
  • Sommer, Dion m.fl. (2008) ”Børn og familie i en opbrudstid” Hans Reitzel