Horisontale relationer i et inkluderende perspektiv
De horisontale relationer er fx jævnaldrende relationer i skoler og dagtilbud. ”De horisontale relationer er relationer mellem individer med den samme sociale magt” Schaffer 2005, s. 150. Dvs. fx jævnaldrende børn og unge. I horisontale relationer lærer og praktiserer man sine sociale færdigheder med andre fx gennem lege og aktiviteter, og rutineret praksis som at spise sammen i børnehaven.
I horisontale relationer har alle tilsyneladende lige meget magt. Hvis man tager udgangspunkt i Bourdieus kulturteori (fx Prieur & Sestoft 2006), vil der i sådanne horisontale relationer i et felt altid foregå positionskampe om anerkendelse. Positionskampe som ikke nødvendigvis skal betragtes negativt, idet de kan tilføre et fællesskab noget dynamisk som også er med til at tilføre udveksling og udvikling i et fællesskab. Men kampene kan også tage en sådan form at børn eller unge ekskluderes.
En kamp om positioner i en horisontal relation
Hermed et eksempel fra en børnehave:
Agnes og Andreas leger bondegård, og pludselig opstår der uenighed om, hvem af dem der skal være hvilket dyr i legen. ”Du må ikke komme hjem til mig mere”, siger Andreas. ”Du må ikke komme med til min fødselsdag”, svarer Agnes. ”Du må heller ikke komme med til min”, svarer Andreas. Under udvekslingen har Andreas og Agnes sat sig ned på gulvet. De sidder med strakte ben og fodsålerne mod hinanden. De begynder at presse fodsålerne hårdere og hårdere mod hinanden. Pludselig begynder Agnes at give efter i knæene og lave rytmiske bevægelser med benene. Andreas følger med Agnes’ rytmiske bevægelser, og de begynder at grine. De fortsætter deres leg uden, at de har afklaret, hvem der er hvilket dyr. (Carsten Pedersen – udviklingsprojekt for Københavns Kommune 2000)
Dette og lignende eksempler kan man finde mange af i et skole eller institutionsmiljø blandt børn. Den kamp om positioner som finder sted i denne horisontale relation fører ikke til et brud, der er ikke nogen som ekskluderes. Begge børn vil tilsyneladende hinanden, og de har sociale kompetencer til at løse det alene. Men disse positionskampe kan også føre til et reelt brud. Enten fordi den eller flere i det pågældende fællesskab ikke har de sociale kompetencer som kræves for at løse en positionskamp/konflikt. Her vil den deltagelseshjælp (jf. afsnit om inkluderende læringsfællesskab) fagpersonen iværksætter være en inkluderende deltagelseshjælp hvis alle parter i positionskampen/konflikten efterfølgende har oplevelsen af at være værdsat. Om fællesskabet består eller ej efter en inkluderende deltagelseshjælp vil være forskelligt fra situation til situation.