Inkluderende læringsfællesskab

Læring er en kompliceret proces (se fx Illeris 2006) som henviser til, at man sammenkobler noget nyt med det man ved i forvejen. Det betyder at den væsentligste faktor som har indflydelse på ens læring, er det man allerede ved i forvejen.

Læring er en psykisk proces, men bygger også på kropslige funktioner, og kommer til udtryk gennem sprog, kropsholdninger, bevægelsesmønstre, mimik og åndedræt. Den måde fagpersonen rammesætter og opstiller regler for hvad man må og ikke må, og den atmosfære (fx Bentzen 2013 & 15) eller stemning (Palludan 2009) som slås an, har betydning for læringsresultatet hos det enkelte individ eller for hele gruppen af børn og unge. Især atmosfæren, dvs. den følelsesmæssige stemning og de forstyrrelser fagpersonen anlægger kan have stor betydning for børn og unges muligheder for at koncentrere sig, og dermed lære det som er hensigten.

Hvad er et inkluderende læringsfællesskab?

Et inkluderende læringsfællesskab er kendetegnet ved et fællesskab, hvor man er fælles om noget, fx om at undersøge noget, og hvor en vis form for social forståelse eller følelse af samhørighed og sympati holder gruppen sammen.

Et inkluderende læringsfællesskab i sin grundform, betragter mangfoldighed som en ressource. De naturlige positionskampe (findes i alle fællesskaber se fx Bourdieu) i et sådant fællesskab vil derfor ikke bære præg af ønsket om at mindre gøre eller udstøde nogen. Fx hvis andre mener, handler eller reagerer forskelligt fra en selv, medmindre der er tale om skadelig adfærd.

Sådan arbejder I med inkluderende læringsfællesskaber

For at et inkluderende læringsfællesskab kan bestå over tid, kræves der sociale færdigheder hos deltagerne. Sociale færdigheder læres gennem det ”at øve sig” i de sociale fællesskaber, og ikke udenfor dem.

For at inkluderende læringsfællesskaber blandt børn og unge kan opretholdes over længere tid, er de ofte afhængige af tilgængelige fagpersoner som kan yde deltagelseshjælp. En deltagelseshjælp gennem assistance af sproglig, social eller materiel karakter.

Litteratur:

• Bentzen, A.D. (2013 og 2015): ”Børneperspektiv og læring”. I Ankerstjerne, T. & Broström, S.(red.):Håndbog til pædagoguddannelsen. Ti perspektiver på pædagogik. København: Hans Reitzels Forlag.
• Fischer, Ulla & Bent Leicht Madsen (2001 2. rev. Udgave) SE HER! – Om børns opmærksomhed og pædagogens rolle. Forlaget Børn og Unge
• Illeris, Knud (2006) Læring. Roskilde Universitetsforlag
• Juul, Jesper; Helle Jensen, Jes Bertelsen; Michael Stubberup, Peter Høeg; Steen Hildebrandt (2012) Empati – det der holder verden sammen. Rosinante
• Kjær, Bjørk (2010) Inkluderende pædagogik – god praksis og gode praktikere. Akademisk Forlag
• Pedersen, Carsten (red.)(2009) Inklusionens pædagogik – fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Bidragydere: Carsten Pedersen, Marianne Bech Larsen, Ida Kornerup og Bent Madsen. Hans Reitzels Forlag
• Palludan, Charlotte (2004) Børnehaven gør en forskel. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag
• Svindt, Lone (2010) Børns forandring i krop, sind og fællesskab. I Nærvær i pædagogisk praksis –Mindfulness i skole og daginstitution. Red. Lone Svindt. Akademisk Forlag
• Wenger, Etienne (2008) Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. Hans Reitzels Forlag
• Ziehe, T. (2005): ”Læringskultur i skolen og tidstypiske mentalitetskriser”. I Ziehe, T.: Øer af intensitet i et hav af rutine. København: Gyldendals Bogklubber.