Marginalisering, udstødelse, udsathed og sårbarhed

Marginalisering, udstødelse, udsathed og sårbarhed

Hvordan kan udsathed og udsatte positioner defineres? Det er en proces, der indskrænker menneskers muligheder for handling, kontrol og deltagelse. Her nævnes fire begreber, der karakteriserer eksklusion som en proces og som forskellige positioner:

At være i en marginaliseret position

– en ufrivillig position med ufuldstændig deltagelse på et eller flere livsområder, hvor der hersker en normativ forventning om deltagelse (Kristensen 2000). Her er tale om en position ‘på kanten af normalitetens område’ med forskellige grader af marginalisering. Man kan være fuld deltager i fx skolen, men ikke-deltager i organiserede fritidstilbud. (Madsen 2013)

At være i en udstødt position

– en forværret grad af marginaliseringen. Det er et begreb, der normalt kun anvendes i forhold til voksne fx med misbrug, psykiske lidelser eller hjemløse. Her er der adgang til færre almene fællesskaber, idet de fællesskaber der er tilgængelige er blandt andre udstødte (fx væresteder). De udstødte befinder sig længst væk fra ‘den forventede normalitet.’

At være i en udsat position

– en social position, der er karakteriseret ved ‘en ufrivillig ikke-deltagelse gennem forskellige typer af udelukkelsesmekanismer, som det ligger uden for individets og gruppens muligheder at få kontrol over (Larsen 2009). Udsathed er således en position den enkelte skal støttes til at kunne mestre ved at tilegne sig handle-kompetencer, der giver adgang til de ønskede fællesskaber.

At være i en sårbar position

– en situation, hvor et menneske befinder sig i en udsat social position, der skaber psykisk og social sårbarhed hos det enkelte individ. Sårbarheden refererer til menneskets subjektive oplevelse af sin situation. Psykisk sårbarhed kan fremtræde som en psykisk lidelse, mens social sårbarhed kan fremtræde som social isolation og fravær af støttende netværk (Juul, S. 1996)

Sådan kan du bruge definitionerne:

I praksis kan disse definitioner bruges af fagpersoner til at skelne mellem forskellige sociale positioner med ikke-deltagelse, fx ved at de pædagogiske indsatser retter sig mod de positioner mennesker indtager i forhold til hinanden. Og at inklusionsopgaven består i at opbygge relationer til så mange af hverdagslivets fællesskaber og sociale netværk som muligt.

Ønsker I at vide mere om eksklusion og hvordan man kan bruge disse begreber i praksis i form af foredrag/workshop kan I kontakte Bent Madsen (bent.madsen@inklusionsakademiet.dk)

Litteratur:

• Kristensen, C., J. (2000): Marginalisering : en begrebsudredning. I: Larsen, J.,E.: Kontinuiteter og forandringer i samfundets differentierings- og integrationsformer. Samfundslitteratur.
• Madsen, B. (2013): Socialpædagogik – at hjælpe mennesker i udsatte positioner. I: Erlandsen, T. m. fl.: Socialpædagogik – en grundbog. Hans Reitzels Forlag
• Larsen, J., E. (2009): Forståelser af begrebet udsathed. I: Rådet for socialt udsatte: Udsat for forståelse. (2009)
• Juul, S., (1996): Solidaritet og integration i det moderne samfund. Dansk Sociologi nr. 1