Trivsel i skolen

Med skolereformen er der ikke blot sat øget fokus på børns læring, men også på de sociale betingelser for læring. Her er begrebet trivsel blevet et nøglebegreb, idet læringsmål og trivselsmål nu sidestilles.

Forskning dokumenterer, at der er en sammenhæng mellem elevers trivsel, deres læring og faglige præstationer (Undervisningsministeriet 2016). Men ikke på en entydig måde. Det er ikke sådan at god trivsel automatisk skaber god læring. God læring kan også skabe god trivsel. Det afgørende er, at eleverne har en oplevelse af at være aktive deltagere, mestre hverdagslivet og adgang til støtte i læringsmiljøet. Men hvordan kan trivsel defineres og iagttages i hverdagen?

En ekspertgruppe har udarbejdet et trivselsbegreb med tre dimensioner, som kan bruges til vurdering af den enkelte elevs trivsel (Holstein m. fl. 2014)

Elevens psykiske og fysiske velbefindende
– at være noget værd og høre til i et fællesskab, hvor man bliver retfærdigt behandlet

Elevens handlekompetencer
– evnen til at nå de mål man sætter sig, overkomme modgang og opleve sine bidrag som betydningsfulde

Elevens sociale miljø
– støtte og accept fra familie, professionelle og kammerater samt adgang til fortrolige samtaler med nære voksne.

Det er vigtigt at fagpersoner er opmærksomme på klassens sociale miljø og de positioner, der er til rådighed for den enkelte elevs handlemuligheder, så de trivselsskabende indsatser ikke alene rettes med den enkelte elev men mod klassefællesskabet. Desuden er det vigtigt at have viden om trivsels-faktorer uden for skole-miljøet: barnets trivsel i familie, fritid, boligmiljø og kammeratskabsgrupper.

Dette trivselsbegreb er på flere måder beslægtet med Inklusionsakademiets definition af inklusion på individ-niveau (se denne) idet begge forståelser betoner samspillet mellem de individuelle forudsætninger og sociale betingelser for læring og udvikling. Trivselsbegrebet er således blevet moderniseret, så det giver mening i en skole, hvor inklusion er en kerneopgave og bærende værdi. Det aktuelle trivselsbegreb er også frugtbart at anvende på dagtilbudsområdet, som traditionelt har tillagt børns trivsel den største betydning for børns udvikling.

Sådan kan du omsætte trivselsbegrebet til praksis

I praksis kan der arbejdes med trivsel ved at der fx udarbejdes sociale elevplaner ved siden af de faglige, hvor pædagoger og lærere samarbejder om at skabe sammenhæng mellem elevens trivsel i skole- og fritidsliv.
Ønsker I at vide mere om sammenhængen mellem trivsel, læring og udvikling i form af foredrag/workshop kan I kontakte Bent Madsen (bent.madsen@inklusionsakademiet.dk)

Litteratur:

  • Holstein, B., Mehlbye, J.,Knoop, H., H. og Rabøl Hansen, H., (2014): Endelige anbefalinger fra ekspertgruppen om elevers trivsel i folkeskolen i relation til nationale trivselsmålinger. Undervisningsministeriet
  • Undervisningsministeriet (2016): Gode faglige resultater i skolen hænger sammen med god trivsel. http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2016/Mar/160329-Gode-faglige-resultater-i-skolen-haenger-sammen-med-god-trivsel