Ledelse af attraktive pædagogiske arbejdsfællesskaber

– et samarbejde mellem Bent Madsen, Ole Steen Nielsen og Charlotte Brønsted

Udfordringen

Det pædagogiske arbejdsområde er som alle andre velfærdsprofessioner voldsomt udfordret med at rekruttere uddannede pædagoger til ledige stillinger og at fastholde uddannede pædagoger i faget. Fremtidsprognoserne er nedslående.

Det gode er, at vi har en del forskningsviden om, hvad der skal til for at gøre det mere attraktivt for pædagoger er blive i faget. Det handler om indflydelse på egen arbejdstid og et arbejdsmiljø i faglig udvikling med mulighed for både individuel og fælles kompetenceudvikling. Det betyder, at det er udviklingen af den pædagogiske faglighed, der er kernen i arbejdsfællesskaberne.

Hvordan denne indsigt omsættes i praksis har vi i en årrække arbejdet med – både teoretisk og afprøvet i praksis.

Mulighederne

Vi ser det som en kerneopgave for ledelsen, at drive processer, der styrker arbejdsfællesskabet. Derfor er vi i gang med et projekt, der har som mål at understøtte lederne i at finde veje til, hvordan eksisterende viden om faglige miljøer kan omsættes til attraktive arbejdsfællesskaber

Hvem er vi?

Vi er tre konsulenter, hver med mere end 20 års erfaring inden for forskning, undervisning og implementering af forandringsprocesser i pædagogiske institutioner

Kontakt os hvis du er interesseret i at deltage i et lignende projekt.

Ole Steen Nielsen, tlf: 2091 1697, email: Konsulent@osnielsen.dk

Bent Lund Madsen, tlf. 4128 3737, email: bent.lund.madsen@gmail.com

Charlotte Brønsted, tlf. 2234 8800, email: cbroensted@gmail.com