FRA AKTIVITETSPLANER TIL ENGAGEMENTS-PLANER

Aktivitetsplaner har i mange år været det traditionelle holdepunkt for pædagogernes måde at forvalte deres faglige ansvar for børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse. Det skyldes ikke mindst at aktivitetsplaner tillægges en afgørende betydning i ministerielle styringsdokumenter for vurdering af kvaliteten i læringsmiljøet.

Den pædagogiske antagelse er, at det er gennem børnenes deltagelse i planlagte aktiviteter at institutionen opfylder foreskrevne pædagogiske mål. Aktiviteter bliver på denne måde det dominerende strukturerende princip, når pædagogikken beskrives.

Det har medført at evaluering og dokumentation har haft en særlig opmærksomhed på udbuddet af aktiviteter, som børnene har adgang til og deltager i. Dette fokus betyder nødvendigvis ikke, at pædagogerne får en dybere indsigt i, hvilken betydning deltagelsen har for det enkelte barn og dets udvikling. Og heller ikke, hvad der giver adgang til deltagelse i en given aktivitet og hvilke personlige erfaringer børnene gør sig i samspillet om aktiviteterne. Derved kommer børnenes egne perspektiver på deres deltagelse let til at stå i skyggen af den synlige adfærd, der er forbundet med aktiv deltagelse.

Hvis vi derimod vil blive bedre til at arbejde mere bevidst med et børneperspektiv kan vi tale om at følge hvad børnene er optaget af og det, de er engageret i. 

• At være engageret betyder at være opslugt, betaget og grebet af noget eller nogle

• Der er noget eller nogle, der pludselig kalder på én og bliver interessant og betydningsfuldt, fordi man er åben, nysgerrig og lydhør over for sin omverden

• I børnenes institutions-hverdag opstår hele tiden engagerende øjeblikke, hvor de oplever at steder, situationer, ting og andre personer taler til dem på en imødekommende og medrivende måde, der inviterer til spontan deltagelse

Vi har over to-tre år fulgt det pædagogiske personales arbejde med at skabe rum, der engagerer børn i hinanden og i de ting og steder, der omgiver dem i hverdagen. Arbejdet med engagementsplaner har skabt et særligt blik for at støtte børnene i deres engagementer i hinanden og de fælles ting og steder i omverdenen. Her er det blevet tydeligt, at der er en direkte sammenhæng mellem børnenes engagementer og personalets faglige engagementer. Vi har set, at det faglige engagement også udfolder sig som et personligt engagement, og hvor personalet involverer sig sammen med børnene med det formål at skabe rum for at børnenes engagementer kan udfolde sig. På denne måde har personalet udviklet et særligt blik for, hvad der skaber engagement både for børnene og for personalet. Her viser det sig, at engagement-planer hjælper personalet til at holde fokus på at skabe rum for børnenes engagementer, der bliver synlige på uforudsigelige og mangfoldige måder.