Lille spejl på væggen der – arbejder vi godt med børnenes læring her?

I eventyret om Snehvide kigger dronningen sig i spejlet for at få sandheden om, hvorvidt hun endnu er den smukkeste i landet. Spejlet er ikke et spejl, som vi kender det, hvor vi ser os selv og hæfter os ved det, vi gerne vil få øje på. Spejlet udsiger en sandhed om dronningen, som går ud over, hvad hun selv vil se i sit spejlbillede.

Den styrkede læreplan som skriftligt dokument kan ses som et spejl på praksis. Læreplanen kan spejle sandheder om os selv, som kan være ilde hørt, men som vi udvikler vores praksis i kraft af til gavn for børnene. Et udviklingsspejl. Læreplanen kan også være et spejl, hvor vi betragter os selv og hæfter os ved det vi gerne vil få øje på. Et bekræftelsesspejl.

Om læreplanen bliver det ene eller det andet spejl, handler om måden vi gør evalueringer af vores praksis på. Vores påstand er, at det handler om den kultur, der ligger til grund for det vi spørger til, og de antagelser vi spørger med i vores evalueringer, som bliver afgørende.

Vi har læst mange læreplaner og et fremtrædende fællestræk er, at de alle gengiver alsidige eksempler på fortrinlig praksis. Meget sjældent formidler læreplaner eksempler på praksis, som viser fx måden vi håndterer ’hverdagsuro’ på, når den voksne vil ét og børnene noget andet. Eller når børnene i gruppen vil noget meget forskelligt – samtidigt. Eller når den voksne kommer ’for sent’ til en konflikt mellem børnene og må håndtere efterdønningerne af den uden at vide, hvad der er sket og uden at udstille nogen af børnene.

Det betyder, at læreplaner ofte fremstår som bekræftelsesspejl, som ikke sætter retning for en ønsket udvikling.

Vi har erfaringer med evalueringskultur, hvor vi tager kultur-dimensionen alvorligt. Det betyder, at vi spørger til et tema i praksis og som en del af processen spørger vi til de antagelser, vi har om det givne tema.

Et eksempel kan være ’udeliv’ som tema. Her spørger vi fx

• Hvilke naturgenstande er børnene optagede af? Hvad bruger de dem til? Hvilke genstande er vi selv optagede af? Hvad bruger vi dem til?

Vi samler data ind og som en del af refleksionerne over disse spørger vi fx:

Hvad siger børnenes optagethed af naturgenstande os om de voksnes forhold til natur?